Research Tour 2019

gronlunds-nyheder-research-tour-2019

Netop hjemvendt fra en kombineret ferie og studietur i USA, har jeg lyst til at dele et par af de indtryk, jeg tog med mig hjem fra vores besøg på museerne i Washington DC, Buffalo og New York City.

Der er ingen tvivl om, at de amerikanske museer har det noget nemmere med at udvikle egne varer. Omsætningen i de store museumsbutikker må være enorm med omkring 2,5 mil. besøgende på MoMA og intet mindre end 7 millioner på The Met.

Ideen med at skabe serier i butikken, er meget udbredt. Det samme motiv gengivet på et krus, en totebag, en køleskabsmagnet, et bogmærke, en musemåtte, en notesbog og også som en lille kunstreproduktion. Det skaber blikfang og giver en fornemmelse af små ”øer” i butikken.

Jeg havde glædet mig enormt til MoMA. Butikken her skulle være ekstraordinært flot og med et virkeligt inspirerende udvalg af varer. Desværre havde jeg misset, at museet var under ombygning og først åbner igen den 21. oktober. Vi må snart tilbage 😉

I butikkerne, især på Guggenheim og på det meget mindre Albright-Knox Art Gallery i Buffalo, var der virkelig fokus på at give gæsterne oplevelsen med hjem. Det var meget inspirerende i forhold til vareudvalget, og her var mange nye ideer, som vi nu vil arbejde på at kunne tilbyde vores danske kunder fremover.

Her er museerne vi besøgte: Smithsonian National Museum of African American History & Culturewww.nmaahc.si.edu National Portrait Gallerywww.npg.si.edu U.S. Capitolwww.visitthecapitol.gov Albright-Knox Art Gallerywww.albrightknox.org Burchfield Penney Art Centerwww.burchfieldpenney.com The Metropolitan Museum of Artwww.metmuseum.org Solomon R. Guggenheim Museumwww.guggenheim.org

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvorfor

Hos grønlunds kan du vælge mellem flere hundrede kvalitetsprodukter, som vi skræddersyer til din butik. De fleste varer, kan du nøjes med at bestille i ganske små antal, og priserne er inklusive alle opstarts- og designudgifter. Og så har grønlunds prisgaranti, der altid sikrer dig varer til en konkurrencedygtig pris. Hos grønlunds sætter vi en ære i at være ualmindeligt grundige – og naturligvis er det altid den samme kontaktperson, der assisterer dig gennem hele forløbet.

Hvornår

Produktionen kører hele året. Vi reagerer omgående på din henvendelse og sørger for, at dine ideer bliver realiseret. Vi har meget korte leveringstider på størstedelen af sortimentet, så du kan have nye, unikke produkter klar i butikken indenfor få uger. Nu kan dine gæster også ta’ kultur oplevelsen med hjem.

Hvordan

Først undersøger og definerer vi sammen, hvilke varetyper og priskategorier jeres kunder efterspørger. Har I ikke fotooptagelser til formålet, løser vi det hurtigt og professionelt. Du får et gratis designforslag på de produkter, du er interesseret i, inden en ordre sættes i gang, og naturligvis er der plads til en grundig korrekturgang. Vi producerer varerne og sørger for, at kvalitet og leveringstid overholdes iht. ordrebekræftelsen.

Hvorhen

Vil du have vores nyhedsbrev (3-4 gange om året), kan du her skrive hvorhen vi skal sende det:




(* skal udfyldes)

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra grønlunds. Jeg accepterer samtidig grønlunds persondata- og privatlivspolitik og kan til hver en tid afmelde mig igen.