Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra grønlunds. Betingelserne gælder i de tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og grønlunds. Ved at benytte www.gronlunds.dk accepterer du, at grønlunds – Gydevang 39-41, DK-3450 Allerød, behandler dine personoplysninger og cookies i henhold til nedenstående cookie- og privatlivspolitik.
Kun erhverv
grønlunds producerer og leverer alene varer til virksomheder.
Betaling og rente
grønlunds kan modtage betalinger med VISA og Mastercard. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Er du kontokunde og har PRO-login får du hos kredit hos grønlunds. Yder vi kredit på leverancen og falder betalingen efter forfaldsdatoen, beregner vi rente og opkræver et rykkergebyr på kr. 100,-
Priser, moms og fragt
Ved specialfremstilling af varer, kan det endeligt leverede antal svinge +/- 10% henhold til Grafisk Arbejdsgiverforenings bestemmelser. Hvis andet ikke er nævnt, er priserne angivet ekskl. moms og fragt. På enkelte produkter produceret i Danmark tillægges et mindre miljøbidrag. Alle de vejledende priser på sider er inkl. moms. Når du er logget ind og har adgang til dine konto-kunde priser, ser du disses ekskl. moms. Alle beløb er i DKK.
Levering
grønlunds efterstræber at ordrer på lagervarer indgået før kl. 12:00 bliver afsendt samme dag. Ordrer indgået efter kl. 12:00 bliver afsendt næstekommende hverdag. grønlunds sørger for levering med GLS, Danske Fragtmænd eller anden transportør til dig på den dato der er aftalt. grønlunds kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos transportøren.
Ansvar
I tilfælde af forsinkelse af, og i tilfælde af mangler ved det leverede har grønlunds intet ansvar i tilfælde, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes arbejdskonflikter af enhver art og enhver omstændighed, som grønlunds ikke er herre over (f.eks. brand, vandskade, naturkatastrofer, krig, oprør, pandemier, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, forsinkelse/bortkomst/beskadigelse hos transportør, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden lignende force majeure-situation).
Reklamation og varereturnering
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til info@gronlunds.dk eller pr. post til grønlunds, Gydevang 39-41, 3450 Allerød, senest 8 dage fra afsendelse. Varereturnering kan kun ske mod forudgående aftale.
Vi tager forbehold for prisændringer, trykfejl og ændringer i produkternes specifikationer.
Oplysningspligt
Aftaler/ordrer indgås på dansk eller engelsk og opbevares af os i 5 år, i henhold til bogføringsloven. Det er ikke muligt at tilgå aftalerne via vores hjemmeside. Hvis du ønsker, at få tilsendt et nyt eksemplar af aftalen pr. e-mail, så send en e-mail til os på info@gronlunds.dk
Cookies og privatlivspolitik
Når du besøger gronlunds.dk indsamler vi information om alle besøg på hjemmesiden. Disse informationer bruger vi til at forbedre din brugeroplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på gronlunds.dk og til at understøtte vores markedsføring.
Her kan du læse om de informationer vi indsamler, hvordan vi behandler oplysningerne, hvad vi bruger dem til, hvem der har adgang til oplysningerne og hvordan du kontakter os vedr. cookies og privatlivspolitik.
Indsamlingen af oplysninger på gronlunds.dk sker inden for rammerne af den gældende lovgivning. Såfremt der via gronlunds.dk foretages behandling af personoplysninger, vil behandlingen ske i overensstemmelse med persondataloven.
gronlunds.dk registrerer automatisk IP-adresse samt data vedrørende dine bevægelser mellem forskellige sider og tjenester på websiden.
Vi bruger i den forbindelse forskellige analyseværktøjer, såsom Google Analytics, der bistår os med at indsamle statistiske oplysninger om brugen af gronlunds.dk og gøre det til en bedre oplevelse for dig. Oplysninger der ikke opbevares længere end ca. 2 år tilbage i tiden.
gronlunds.dk indsamler oplysninger om brugerne og deres besøg på tre måder:
1. Ved brug af cookies
2. Ved at brugeren selv afgiver oplysninger (dvs. tilmelding til nyhedsbrev)
3. Ved at kunden opretter PRO-login og dermed bekræfter at være erhvervskunde og i den forbindelse oplyser virksomhedens adresser, telefonnummer og mailadresse.
Funktionalitet
På gronlunds.dk sættes en række tekniske cookies, der er nødvendige for at håndtere funktionaliteten flere steder på hjemmesiden. Det drejer sig bl.a. om cookies, der lagres, for at holde styr på indholdet af din indkøbskurv, dine favoritter, senest besøgte sider m.v. Læs mere om Cookies her.
Brug af personlige oplysninger
Personlige oplysninger afgives alene til tredjepart i forbindelse med at du bestiller varer hos grønlunds. Det betyder at din adresse, telefonnummer og email-adresse kan blive videregivet til fragtmanden der skal levere vareren. Producerer vi varer for dig, der indeholder personoplysninger (f.eks. visitkort) vil dine personlige oplysninger indeholdt i tryksagen blive videregivet til trykkeriet der forestår trykningen af tryksagen. Videregiver du andre personers oplysninger i forbindelse med afgivelse af ordrer til grønlunds, indestår du som kunde for, at oplysningspligten i henhold til persondataforordningen over for de registrerede personer i det materiale, der skal anvendes, er iagttaget.
Vi indsamler aldrig personoplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger ved gennemførsel af en ordre, deltagelse i en undersøgelse, tilmelding af nyhedsbrev eller lignende. Her indsamles oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresser.
Personoplysninger bruges til at implementere den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med.
Kontakt vedr. personoplysninger
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos os, skal du rette henvendelse på: info@gronlunds.dk. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til EU’s persondataforordning, GDPR.
Beskyttelse af personoplysninger
Ifølge lovgivningen skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på servere her på adressen, med høj sikkerhed og som er placeret i kontrollerede faciliteter. Nogle oplysninger gemmer vi på servere hos tredjemand som opbevarer og behandler personoplysninger på grønlunds vegne i henhold til denne datapolitik og den gældende lovgivning om beskyttelse af persondata.
Vi kan ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en minimal risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.
For at kunne genproducere varer og for at kunne yde dig den bedste service gemmer vi de oplysninger der vedrører dine ordrer.
Da ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige, forbeholder vi os retten til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi selvfølgeligt datoen for “sidst opdateret” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores websites.
Hvor lagres dine personoplysninger?
Dine oplysninger lagres på servere i Danmark. Nogle personoplysninger administreres af en tredjemand (databehandler), som opbevarer og behandler personoplysninger på grønlunds vegne i henhold til denne datapolitik og den gældende lovgivning om beskyttelse af persondata.
Ønsker du på noget tidspunkt at afmelde vores nyhedsbreve, kan du følge instruktionerne I bunden af hver email. Har du imidlertid problemer med at afmelde dig, kan vores kundeservice kontaktes på info@gronlunds.dk
Ved afmelding af markedsføring fra grønlunds slettes alle tilsagn du har afgivet til os. Disse kan ikke genskabes, og ønsker du på noget tidspunkt indsigt i, hvad vi tidligere har sendt dig, tidligere tilbud, ordrer eller lignende, gør vi opmærksom på, at disse ikke kan genskabes. Dette gælder også hvis du beder os slette data på vores grafiske servere og i vores administrative systemer.
Siden er sidst opdateret 18. maj 2018